Vi har forsøgt at gøre det så nemt for dig som muligt
Mange oplever nemlig, at det at bestille tøj med tryk kan være en lang og besværlig proces med alt for mange valg undervejs. Det har vi forsøgt at forsimple for dig.
Indledende tanker før din bestilling
Først og fremmest skal du naturligvis have gjort dig overvejelserne omkring, hvad det er for produkter du har behov for. Altså hvilken type af beklædning, du ønsker.
Derudover er det en god idé, hvis du har et overblik over antal stk. du vil bestille, fordelt på farver, køn og størrelser.
Du skal desuden være bevidst om antallet af farver i det logo, eller det print, du vil have trykt eller broderet. Det er nemlig afgørende for måden vi kan trykke på og dermed den pris, vi kan tilbyde dig.
1. Find det produkt, du ønsker
Du ved måske allerede, hvad det er for et produkt du ønsker tryk på, men er det ikke tilfældet kan du starte med at kigge vores sortiment igennem og finde lige præcis det produkt, du ønsker.
Vi tilbyder alt inden for almindeligt arbejdstøj, f.eks. t-shirts, poloshirts, skjorter, jakker, sweatshirts, strik, bukser, reflekstøj, samt tøj til børn og en række tilbehør.
Du kan ved hver produktkategori anvende vores filtreringsmuligheder til at finde lige præcis dét produkt, der er rigtigt for dig.
Bemærk, at du under filtrering også vælger, om det er herre- eller damemodeller du ønsker, mens du inde på det enkelte produkt kan rette farve og vælge størrelse.
2. Vælg farve, størrelse og antal
Start din bestilling af produktet med at vælge den farve du ønsker.
Vælg herefter det antal du ønsker ud for hver angiven størrelse, produktet er tilgængeligt i.
3. Tryk, brodering eller ingenting
Vælg nu, om du ønsker tryk på produktet, om du ønsker brodering, eller ingen af delene – altså om du bare vil købe produktet præcis, som det er.
Bemærk, at vi ikke tilbyder tryk på fleece, strik og det meste tilbehør – undtagen kasketter. Her tilbyder vi dog brodering i stedet.
4A. Vælg trykplacering
Vælger du, at du ønsker tryk på produktet kommer en række mulige trykplaceringer.
Disse er stort set de samme for alle kategorier, med få undtagelser for nogle kategorier, såsom bukser og tilbehør.
Vi har foruddefineret en max-størrelse på logoet for dig, så du ikke skal tage stilling til dette og vi vil i udkastet, som du skal godkende, foreslå en størrelse til dig, som vi mener er passende.
Typiske trykplaceringer og størrelser:
- (Venstre eller højre) Bryst – 9×9 cm.
- (Venstre eller højre) Ærme – 9×9 cm.
- (Venstre eller højre) Krave – 2×9 cm.
- Ryg – 29×29 cm.
- Mave – 29×29 cm.
Skulle du ønske en anden placering eller dit tryk i større format end det er angivet her, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Så vil vi se, hvordan vi bedst kan imødekomme dine ønsker.
4B. Brodering
Vælger du brodering, skal vi altid give et særtilbud herpå. Derfor vil du meget simpelt skulle vælge, hvilken placering (flere valg mulige) du ønsker tilbud på broderingen på. Herefter indsender du dine kontaktoplysninger ved at klikke på “få tilbud” nederst og vi vender tilbage til dig med et tilbud på broderingen hurtigst muligt.
Har vi uddybende spørgsmål til din broderingsforespørgsel kontakter vi dig naturligvis.
4C. Ingen af delene
Vælger du, at du ikke ønsker hverken tryk eller brodering på produktet hopper du direkte til trin 7 nedenfor.
5. Vælg antal farver
Nu skal du vælge, hvor mange farver dit logo indeholder.
Vi har overordnet 4 typer af tryk:
- Standardtryk op til 4 farver
- Standardtryk med 5 eller flere farver
- Økotek miljøvenligt tryk op til 4 farver
- Økotek miljøvenligt tryk med 5 eller flere farver
Læs mere om vores forskellige typer af tryk og hvad de har af egenskaber nederst på siden her.
Bemærk, at vi som standard anvender en række pantonefarver og trykker dit logo i den/de pantonefarver, der ligger tættest op af vores standarder.
Ønsker du at vi matcher din logofarve 100% vil der komme et tillægsgebyr på 100 kr. pr. farve. Dette informerer vi dig yderligere om.
6. Upload logo / tryk
Upload herefter det logo eller tryk, du ønsker i “vektoriseret format” (dvs. en af filerne: .ai, .eps. eller .pdf).
Har du ikke en sådan fil liggende, eller er du i tvivl om filen du har er ”god nok”, er du meget velkommen til at gennemføre ordren med det du har, eller ingen fil, og blot i en note skrive, at du ikke har filen i det korrekte format – så kontakter vi dig og gennemgår mulighederne med dig.
7. Færdiggør ordre
Når du har foretaget dine valg klikker du ”tilføj til kurv” (eller “få tilbud”, hvis du har valg brodering.)
Vil du bestille flere farver af samme produkt i samme ordre, eller måske tilføje nogle helt andre produkter til ordren kan du gentage ovenstående trin.
Bemærk, at hvis logoet skal være helt det samme på tværs af produkter i din bestilling, behøver du kun uploade filen til første bestilling af farve. Så længe de produkter bestilles og købes i én og samme ordre som ordren med logo-/trykfilen.
8. Gennemfør køb
Når du har det korrekte i kurven er du klar til at gennemføre købet.
Klik på indkøbsvogn-ikonet for at gennemføre købet med dine fakturerings- og forsendelsesoplysninger.
Bemærk, at vi altid sender dig et udkast af, hvordan din bestilling vil se ud før vi trykker på tøjet – og vi trykker først, når du har godkendt dette udkast.
På den måde sikrer vi, at du visuelt ser det produkt du har bestilt og derfor ikke får nogle overraskelser, når tøjet kommer ind af døren.
For tryk tager produktion og levering typisk max. 14 arbejdsdage fra du har godkendt udkastet. For brodering typisk max. 30 dage.