Vi tilbyder også tryk på eget tøj → Læs mere her.

Hvilket tryk er rigtigt for dig?

Standardtryk eller OEKO-TEX®?

Overordnet tilbyder vi to forskellige former for tryk:

  1. Standard
  2. OEKO-TEX®

Men hvad kendetegner de to – og hvad skal du præcis vælge til netop det tøj, du skal have trykt på? Det kan du blive lidt klogere på her. Føler du dig stadig ikke klogere efterfølgende, eller sidder du inde med flere spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål til trykmetoderne.

Logoplaceringer og størrelser

Vi tilbyder som standard følgende placeringer af logo med disse maxstørrelser:

  • Bryst – 9×9 cm.
  • Ærme – 9×9 cm.
  • Krave – 2×9 cm.
  • Ryg – 29×29 cm.
  • Mave – 29×29 cm.

Naturligvis er ikke alle placeringer tilgængelige på alle produkter, men de enkelte muligheder er synlige på de enkelte produktsider.

Skulle du ønske en anden placering eller størrelse af dit logo, end vi angiver på produktsiden kan vi højst sandsynligt godt løse det. Kontakt os i det tilfælde, så afklarer vi de spørgsmål vi har til dit tryk, så vi kan give dig en specifik pris allerede i telefonen og sætte din produktion i gang hurtigst muligt.

method1

Standardtryk – billigt og godt

Skal du have trykt på en stor mængde af tøj? Eller skal det kun bruges til en enkelt begivenhed, eller måske blot indimellem? Så er standardtryk en god løsning til dig.

Standardtryk er nemlig vores billigste løsning og derfor anvendes den oftest af større firmaer, der skal have produceret en stor mængde tøj med logo til f.eks. en sportsbegivenhed, konference eller lignende.

Når kvantitet er vigtigere end kvalitet, er standardtryk det bedste valg for dig. Dog med understregelse af, at standardtrykket ikke er decideret dårlig kvalitet. Det har blot ikke lige så stor strækevne og slidstyrke, som vores OEKO-TEX® tryk. Derfor er vores anbefaling også, at det er OEKO-TEX® trykket der anvendes, hvis tøjet skal bruges ofte, måske dagligt.

Bemærk, at du skal vælge, om dit ønskede tryk indeholder max. 4 farver, eller 5 farver eller mere. Dette skyldes, at trykket skal produceres på en anderledes måde, hvis der er 5 eller flere farver i. Derfor er prisen også en smule højere, jo flere farver du ønsker i trykket.

Grunde til at vælge standardtryk

Billigste løsning

Standardtryk er den billigste form for tryk, vi tilbyder, uanset hvad det er, der skal trykkes.

Perfekt til masseproduktion

Særligt pga. prispunktet er standardtryk attraktivt til større produktioner.

God til enkelt/begrænset brug

Vi anbefaler standardtryk, hvis tøjet skal anvendes én enkelt gang, eller

OEKO-TEX® – kvalitetstryk med miljøfokus

Vores absolut bedste kvalitet opnår du ved at bestille OEKO-TEX® trykket. Her er slidstyrke, dækkeevne og strækevne helt i top. Det er vi så sikre på, at vi faktisk godt tør stille en 2-årig garanti på trykket. Hvis du passer på tøjet og plejer det efter anvisningerne, garanterer vi, at OEKO-TEX® trykket holder i mindst 2 år, uanset hvor meget slid, stræk, vaske og tørretumblinger det måtte udsættes for.

Samtidig er OEKOTEX® det bæredygtige og miljøvenlige valg, som er certificeret efter branchens strengeste krav “Standard 100”. Derfor findes der f.eks. ingen kemikalier i trykket og der sker derfor ingen skade på naturen i produktionen.

Ligesom med standardtrykket er der en difference i pris, alt efter hvor mange farver dit ønskede tryk indeholder. 4 farver eller mindre gør, at vi kan levere til en lidt mindre pris, end hvis det indeholder 5 eller flere farver.

Grunde til at vælge OEKO-TEX®

Højeste kvalitet

Med OEKO-TEX® får du den absolut bedste trykkvalitet på markedet.

2 års reklamationsret

Vi garanterer, at trykket holder i mindst 1 år ved alm. brug og når blot tøjet behandles efter anvisningerne.

Det miljøbevidste valg

OEKO-TEX® trykmetoden lever op til markedets strengeste krav, hvor miljøet beskyttes bedst muligt.

Standardtryk (1-4 farver)

  • Slidstyrke: **
  • Strækevne: *
  • Dækevne: *****
  • Pris: *

Vores almindelige standardtryk er et solidt valg og også ofte det billigste. Det er perfekt til tekstiler, der ikke udsættes for hårdt slid og ikke skal tørretumbles.

OEKO-TEX® – miljøvenligt tryk (1-4 farver)

  • Slidstyrke: ****
  • Strækevne: *****
  • Dækevne: ****
  • Pris: ***

Det absolut mest holdbare logo, som kan holde hele tekstilets levetid. Samtidig er det også det mest bæredygtige valg, idet logotrykket er certificeret efter branchens strengeste krav: STANDARD 100 by OEKO-TEX® efter annex 6, der understøtter kravene stillet i Greenpeaces Detox to Zero kampagne.

Standardtryk (5 farver eller mere)

  • Slidstyrke: **
  • Strækevne: *
  • Dækevne: ****
  • Pris: **

Har du brug for 5 farver eller mere i dit logotryk taler vi om et digitalt tryk. Her er Digiflex den billigste og mest fleksible mulighed. Den kan nemlig anvendes på alle tekstiltyper.

OEKO-TEX® – miljøvenligt tryk (5 farver eller mere)

  • Slidstyrke: ***
  • Strækevne: ***
  • Dækevne: *****
  • Pris: ***

Indeholder logoet rigtig mange farver eller mønstre vil vi oftest anbefale vores OEKO-TEX® tryk med 5 farver eller mere. Det er særligt god til strækbare tekstiler, t-shirts, sweatshirts og spillertøj.